Tilbage til Alle begivenheder

BarselsBar: Power Mums Bootcamp

[English below]

BarselsBar er de barslendes eksklusive chill out mulighed, hvor der er plads til ikke bare babyer, men dig som forældre. Her kan du uforstyrret hænge ud med andre forældre eller gravide, og have gode snakke over en kop kaffe eller alkoholfri øl.

POWER MUMS BOOTCAMP

Livet som nybagt mor kan være hektisk og til tider ensomt - og det kan være svært at få presset træning og tid til dig selv ind. Til denne BarselsBar får vi besøg af Kristine Knapmann fra Power Mums Bootcamp, som vil give en introduktion til det unikke udendørs power mums fællesskab, hvor du kan blive strammet op mens baby får frisk luft og nye legekammerater!

Kristine laver 30 minutters træning, så du kan få en smagsprøve på holdet og se om det er noget for dig. Holdet starter tidligere end BarselsBaren kl. 10–10.30.

Det er gratis at være med, men kræver tilmelding.

Vi sætter lidt ekstra hyggeligt op og sørger for at der er plads til både voksen og baby. Selvfølgelig på stueplan og tæt på udgange, så du let kan kigge til den sovende i barnevognen.

Det er kun tilladt at tage mad og drikke med til babyerne, men vi sørger for gode tilbud på snacks og forældrevenlige drikkevarer.

BarselsBar er hver torsdag fra kl. 11—13.
Entré er gratis.

Til de fleste BarselsBarer har vi lavet en aktivitet, så du kan lære mere om babymad og vikleteknikker eller stille alverdens spørgsmål til en babyspecialiseret sundhedsplejerske. Aktiviteten skifter fra gang til gang, og du kan tjekke hele programmet her.

Det kræver billet at være med i aktiviteterne.

____________________________________________________________

Forrige
Forrige
19. juni

Pladsens Fællesspisning: Græsk Menu (UDSOLGT)

Næste
Næste
22. juni

Bobledag